Bedding 2023

2023 skulle gerne blive året hvor vi kan sætte de sidste flueben ift. en totalrenovering af Alotria.

Gennem de seneste år er der lavet mange forbedringer og opgraderinger. I år skal vi have den nye Jetthruster monteret, udskiftet søventiler og en hel del andre ting.

Listen er lang, men ingenting ift. tidligere. For 5 år siden skulle vi afmontere den gamle rig og save masterne op pga. råd i toppen af stormasten.

Det er lidt sjovere i år, hvor riggen står skarpt, sejlene er nye og opgaverne primært er at montere nye ting så Alotria bliver 100% fit for fight.